Om skolen
Kunsthøjskolen er en statsanerkendt og statsstøttet dansk folkehøjskole. Højskolen har til huse i den gamle Holbæk Slot Ladegaard, hvis historie kan føres tilbage til år 1200, hvor der har eksisteret bebyggelse på stedet. Den nuværende hovedbygning er med visse væsentligeændringer opført i slutningen af 1700 tallet. Et bygningsareal på ca. 8.800 m2 danner rammen om værksteder, studielokaler og beboelse for kursister og lærere. I løbet af sommeren tilbydes der 3 kurser af 14 dages og 2 kurser af 8 dages varighed. Hvert kursus består af 5 - 6 fag, hvoraf hver kursist på forhånd har valgt et. Professionelle kunstnere underviser på skolens værksteder, der er åbne alle døgnets timer. Det giver hver enkelt kursist de bedste arbejdsbetingelser og mulighed for at pludseligt opståede ideer kan realiseres uanset tidspunktet. Kurserne er intense og meget komprimerede og giver gode muligheder for at fordybe sig i en enkelt kunstnerisk disciplin. Ud over værkstedsundervisningen orienteres der, gennem foredrag, film og andre arrangementer fælles for alle, om aktuelle og historiske, kunstneriske og kulturelle emner. Kunsthøjskolen er altid et seriøst og engageret sted med et sprudlende socialt liv. I løbet af et kursus opstår mange ideer, og det er et af skolens karakteristika, at den i udpræget grad er i stand til at tilpasse sig elevers og læreres ønsker, og danne ramme om mange meget forskelligartede projekter, også dem, der går på tværs af vedtagne kunstarters arbejdsområde. Der kræves ingen forkundskaber for at blive optaget. Børn kan ikke medtages på vore kurser.
Køkkenet
Mad er et evigt diskussionstema i Danmarkog vi har ingen illusioner om, at det kunne være anderledes.
Så længe diskussionen holder samme niveau som køkkenet, er det jo også OK.Køkkentænkningen på Kunsthøjskolen karakteriseres af økologi, dyrevelfærd og håndarbejde. Dåseåbneren er et nødvendigt onde. Som hovedregel er hveranden dag vegetarisk og hveranden kødfuld og så en enkelt fiskedag ugentlig. Men der er elasticitet i systemet.Vi tager hensyn til vegetarisme, diæter, allergier o.l. – Bare sig til! I køkkenet huserer :
Ole Vorm ( køkkenchef ), Kamilla Hansen, Irene Wallem Mille Rieck Larsen,
Jimmi Pedersen &
Birthe Andersen

