In:Spil 09 på Kunsthøjskolen
30. oktober 2009
Kunsthøjskolen inviterer til musikfestivalen In:Spil 2009.
Årets IN:SPIL byder på en rejse rundt i musikkens fantastiske lydlandskaber. Vi sætter focus på akustisk musik og dens elektroniske og visuelle bearbejdningsmuligheder.
In:Spil festivalen præsenterer de førende ensembler af den såkaldte moderne kompositionsmusik og giver et lille indblik i det nutidige danske musikliv.
Ved siden af koncerterne kan du opleve forskellige temarum med introduktioner og baggrundsinformationer om de nyeste tendenser indenfor den akustiske/elektroniske musik.
Program
Fr.O6 nov kl 18
Jutlandia Saxofonkvartet:
Claus Olesen (sopransax.),Henriette Jensen (altsax.), Trine Jensen-Gadegaard (tenorsax.), Kasper Hemmer Pihl(barytonsax.)
Spiller værker af: Morten Skovgaard Danielsen, Niels Marthinsen, Kaj Aune, Morten Ladehoff, Gunnar Berg og Per Nørgård
Jutlandia Saxofonkvartet har et repertoire af musik med en fortællende åre og en musikalsk reference. En musikalsk reference, der får den til at fremstå imødekommende, især for publikum, der måske ikke er vant til kompositionsmusik, men i andre sammenhænge er åbne for det skæve og grænsesøgende.
Kl. 19:15 Aftenbuffet på Kunsthøjskolen / Pris: 50 Kr.
Fr.O6 nov kl 21
FLUTRONICS:
Marianne Leth (fløjte), Jacob Nielsen (visuals)
Værker af: Wayne Siegel, Jexper Holmen, René Mogensen,
Lars Bagger og Birgitte Alsted
Flutronics er musik for fløjte og elektronik og benytter visuelle elementer under koncerten. Med elektronikken er det muligt at skabe et andet lydbillede end ved en akustisk klassisk koncert.
Lør. 07. nov. kl 20
LeLe/Lift & Sebastian Bülow:
LeLe: Linda Edsjö (slagtøj), Jennifer Dill (fløjte);
Lift: Sissel Vera Pettersen (vokal/live electronics), Randi Pontoppidan (vokal/live electronics);
Sebastian Bülow (visuals), Jesper Andersen (klangregi)
Værker af: Kaija Saariaho, Juliana Hodkinson og John Cage
Når Lift og LeLe laver musik sammen, er en del af musikken improviseret, en del komponeret og den sidste del et sted midt imellem. To koncerter vil aldrig blive helt ens. LeLe/Lift tager det bedste fra ny kompositionsmusik, electronica og ren trafikstøj.
Med sig har de Sebastian Bülow, som kan forvandle et rum fuldstændigt med billedprojektioner og lyskanoner.



