Evaluering af Kunsthøjskolens undervisningsmiljø

Følgende vurdering er fremkommet gennem løbende samtaler mellem Kunsthøjskolens personale og ledelse samt information og inspiration fra eleverne som de er fremkommet på ugentlige møder - incl. det afsluttende generelt evaluerende møde.
Den anvendte metode er udarbejdet efter samråd med Kunsthøjskolens revisor.

1. Identifikation & kortlægning af Kunsthøjskolens undervisningsmiljø.

Kunsthøjskolen er en højskole, som arbejder med voksne elver, som i bredeste forstand interesserer sig for aktiviteter - alment såvel som mere specielt -indenfor det kunstnerise felt.

Undervisningen her er primært baseret på værkstedsarbejde i ateliererne, men lige så højt prioriteres de mere teoretisk orienterede studiefag.

Kunsthøjskolen har til huse i den gamle Holbæk Slots Ladegaard, der med et bygningsareal på ca. 8.800 m2 danner rammen om værksteder, studielokaler og beboelse for elever og lærere.

Gårdens historie kan føres tilbage til omkring år 1200.
Den nuværende hovedbygning er med visse væsentlige ændringer opført i slutningen af 1700-tallet.

Dette indebærer en lokalestruktur, man neutralt kan beskrive som mangfoldig.

Udendørsområderne består af en park og en central plads med en grønsvær omkranset af lindetræer samt et økologisk gartneri - hønsehus & gadekær.

Det generelle undervisningsmiljø på Kunsthøjskolen er karakteriseret af mangeartede aktiviteter forestået af en mindre gruppe fastansatte lærere og en større gruppe af skiftende gæstelærere, som alt efter kursernes art er ansat på Kunsthøjskolen mellem 2 og 6 uger.

2. Beskrivelse & vurdering.

- det æstetiske

Som følge af ovenstående har Kunsthøjskolen ikke to lokaler, der er ens. Udbygningen gennem årene af brugbare undervisningslokaler er foretaget med klare hensyn til dels anvendelsens formål og det enkelte lokales egenart, hvor detaljer af historisk eller arkitektonisk karakter oftest bliver en medbestemmende faktor.

Flertallet af vore undervisningslokaler har værkstedspræg. Nogle af disse må således nødvendigvis fremstå neutrale, så den kunstneriske aktivitet forskelligartet, som den må være til enhver tid kan afspejle sig rent. Andre mere specifikt definerede faglokaler søges indrettet med skyldig hensyntagen til såvel æstetik som praktisk anevndelse.

Vi vurderer vore lokaler som generelt tilfredsstillende, hvad det æstetiske angår og oplever således ikke store problemer i dagligdagen.

- det psykiske

Højskoleformen er gennem sin natur og tradition garant for et psykisk arbejdsmiljø af en art, som måske skiller sig ud fra flertallet af arbejdspladser.

Samtalen spiller en stor rolle her ligesom samværet mellem elever og lærere er af afgørende betydning. Værkstedernes og studierækkernes hele idé og hensigt er baseret på samtale og nævær og ville ikke have mening uden.

Forskellige foranstaltninger er foretaget som tilstræber en større bevidsthed om og følelse for det sociale eleverne imellem. Gennemgående projekter, som eleverne selvstændigt sammen har asvaret for.

Rådgivning - fagligt som generelt - har en stor plads her og tro mod sædvanen i huset er der ikke skemalægninger eller lignende tunge strukturer nedlagt for aktiviter af den slags. Kommunikationen er en fortløbende proces under stadig udbygning.

Hertil kommer den nødvendige kontakt til Kunsthøjskolens praktiske personale, som er opdelt i 4 grupper: Kontor, køkken, pedelleri/gartneri og rengøring.
Eleverne samarbejder med alle nævnte grupper og mange områder.

Vi vurderer det psykiske arbejdsmiljø som absolut velfungerende. De fleste problemer kan afklares ad hoc  gennem de daglige personlige samtaler, som vi værdsætter meget.  Ud over den daglige personlige kontakt imellem alle ansatte afholdes der  ugentlige lærermøder og et fællesmøde for hele personale en gang om måneden.

- det fysiske

Kunsthøjskolens domicil - Holbæk Slots Ladegård - byder med sin lange historie på en stor variation i det fysiske . Udeområderne overordnet med gårdsplads, park, økologisk gartneri, hønsehold og gadekær danner en god ramme om husets aktiviteter.

De mange faglokaler med deres til stadighed pågående udvikling af udstyr er med deres forskelligartethed absolut fungerende og kan på samme tid altid udbygges.

Hvad lys og luft angår er vi velsignet med vor beliggenhed og lokalernes kvalitet er her tilfredsstillende.

Konstante forbedringer af fællesrum, personalets arbejdsområder og lignende foretages under hensyntagen til behov, kvalitet og æstetiske forhold.
Vi forsøger at arbejde med gode materialer og godt håndværk.
Vi vurderer vore fysiske omgivelser som gode.
Vi vil fortsætte med moderate forbedringer af skolens bygninger dels for at højne husets standart og for at opnå yderligere energibesparelser.
3. Prioritering & handlingsplan.

Prioriteringen af forbedringer på undervisningsmiljøet foregår løbende.
Skolens ledelse, lærere og praktiske personale  vurderer løbende behov for eventuelle forbedringer af skolens fysiske og psykiske rammer.

På Kunsthøjskolens har den daglige dialog imellem kursister og personale  høj prioritet.

Derfor arrangerer vi os her i huset med løbende samtaler og påfølgende beslutninger på disse områder, hvorefter praksis hurtigt kan igangsættes - primært ved anvendelse af husets ansattes arbejdskraft.

4. Retningslinjer for opfølgning.

Vi intenderer løbende opfølgning på ovenstående således at der, inden for de 3 år, der angives i vejledningen om nødvendigt kan udformes ny & ændret undervisningsmiljøbeskrivelse.

Marts 2010

Michael Nielen /  konstitueret forstander